torsdag den 19. april 2018

tirsdag den 17. april 2018

Brest, familieskift og oplevelser

Hej allesammen og glædeligt forår! 
Så er der (igen) gået alt for lang tid mellem mine opdateringer! Det er jeg ked af, og jeg lover at gøre mit bedste for at huske det
MEN jeg har det godt, og den sidste tid er gået og kommer til at gå sindssygt hurtigt. 
Til at starte med er jeg jo skiftet familie siden sidst. Selvfølgelig var det helt vildt hårdt at sige farvel til Fanny, Vincent, Cloé og Maëva, for jeg har virkelig haft det skønt hos dem og har oplevet en hel masse. Det vil jeg altid være dem evigt taknemmelig for ❤️
Heldigvis er jeg også faldet godt til hos min nye familie. Nu er det allerede en måned siden, jeg flyttede ind hos dem. I løbet af den tid har vi bl.a. været til oldemorens 90-års fødselsdag med fint restaurantbesøg, og i weekenden tog vi til Brest, en by i det allernordligste Bretagne, for at besøge min værtsfars søster og hendes familie. Her så vi Brest by, og så var det skønt at være ved vandet igen. Oveni havde vi dejligt vejr - det lader i øvrigt til at være kommet for at blive, for i morgen og resten af ugen får vi 25-26 grader! 🤩
Ellers har jeg været til koncert med den franske sanger, Naâman med to af mine veninder. Det var en fantastisk aften - vi stod helt forrest, hørte en masse god musik og hyggede os. Vi fik endda taget et billede med ham 🤩
På onsdag i næste uge får jeg “påskeferie” og så skal jeg bl.a. en tur ned sydpå, ned til Les Landes som ligger tæt ved den spanske grænse, på en uges ferie og afslapning. Det glæder jeg mig rigtig meget til 🏖
Inden da skal jeg så (desværre) igen op i ‘BAC blanc’, som er terminsprøven på prøven til sommer. Denne gang er det fransk og naturvidenskab. Det er stadig ikke helt nemt med de prøver, men det skal jo nok gå.
Lige nu sidder jeg på terrassen og nyder aftensolen - vi har stadig 20 grader. Det kunne man godt vænne sig til! 🌞
Jeg håber, I alle har det godt 😊
Gros bisous 



















tirsdag den 13. marts 2018

Paris og vinterferie

Så er en lang og skøn vinterferie slut. Det har været to fantastiske uger, hvor jeg har været igang hele tiden og oplevet en masse ting 🇫🇷
I den første uge var vi ved “den lyserøde granitkyst” her i Bretagne. Jeg tror, det er et af de smukkeste steder, jeg har set.
Ellers blev tiden brugt på at se en masse venner og bl.a. være på skøjtebanen, og sidst på ugen tog jeg med min værtsfamilie til Nantes, en by ca. på størrelse med Aarhus. Der så vi “Les machines de l’île” og gik lidt rundt i byen.
Søndag morgen kørte vi mod Paris, hvor vi var i en uge. Vi boede hos venner af min værtsfamilie, som kun bor en lille metrotur fra centrum. Her så vi så en hel masse; jeg var oppe i Triumfbuen og så den mest fantastiske udsigt over byen (meget bedre end fra Eiffeltårnet!), så Louvre, besøgte en stor del af Paris’ smukke parker. Tirsdag morgen fik vi endda en ret så eksklusiv rundtur i Bastille-operaen, eftersom en ven af familien arbejder der. Det var enormt spændende at se alt arbejdet og konstruktionen bag det hele. Jeg fik taget mange billeder, men jeg må desværre ikke vise jer dem her, da de kun er “til privat brug” 😅
Vi besøgte også Le Marais, mit absolutte yndlingskvarter i Paris. Jeg elsker stemningen, og det var skønt bare at slentre rundt og kigge i de små butikker. Her købte jeg selvfølgelig også en macaron fra Pierre Hermé (must hvis I skal til Paris!).
Onsdag startede vi ud på Musée Grévin, et voksmuseum i stil med Madame Tussauds i London. Tog bl.a. selfies med Obama og Edith Piaf.
Lørdag tog vi i Disneyland. En god oplevelse og sjovt at være der igen efter 7 år. Dagen efter var det tid til at vende næsen hjemad. Vi stoppede dog først lige ved Versailles-slottet. Så flot og mega imponerende med alt interiøret og haverne.
Alt i alt en fuldstændig fantastisk uge, hvor jeg har set og oplevet meget mere, end jeg kunne have drømt om; alt sammen på grund af min skønne værtsfamilie. De har, i løbet af mine 3 1/2 måneder her, vist og lært mig så sindssygt meget, og det er jeg dem taknemmelig for. Jeg føler mig virkelig hjemme hos dem. Derfor bliver det også lidt ekstra hårdt at skulle sige farvel, når jeg på søndag skifter værtsfamilie for sidste gang. Men næste familie virker også rigtig søde, så det skal jo nok gå. 
Bisous 

Fransk bistrofrokost med Francesca 

Teaterstykke med klassen
Visit på TNB (Théâtre Nationale de Bretagne)
Seneste volleykamp
Fastelavnsboller til familien 
Côte de Granit Rose
Côte de Granit Rose
Skøjtning med nogle af mine bedste venner 
Tur til Rennes med Lola
❤️
Machines de l'île (Nantes) 
Flotteste passage i Nantes 
Parc de Buttes-Chaumont i Paris 
Jardin du Palais Royal
Jardins des Tuileries (mellem Louvre og Champs-Élysées) 
Udsigt fra toppen af Triumfbuen
Udsigt fra toppen af Triumfbuen 

Macaron fra Pierre Hermé 
Musée Grévin (her med Édith Piaf)
Musée Grévin
Musée Grévin


Confit de canard, mmm 
Smukkeste Galeries Lafayettes
Udsigt fra Galeries Lafayettes tagterrasse
Gadesang i Montmartre 
Le mur des je t'aime
Disneyland
Rock'n rollercoaster (0-100 km/t på 3 sekunder) 
Galeries des glaces (Versailles-slottet)
De smukke haver til Versailles-slottet